Folkemødet Maribo Craft Days
– kreativitet, fællesskab og lokal forankring i uge 41

Maribo Craft Days – en meget lokal begivenhed i uge 41

Velkommen til Folkemødet Maribo Craft Days – et nyt årlig event lige midt på Lolland, hvor kreativitet, håndværk, bæredygtighed og fællesskab igen sættes på dagsordenen på tværs af generationer, kulturer og faggrænser. I uge 41 forvandles Maribo igen til et levende kreativt værksted fyldt med workshops, spændende debatter, kreative udstillinger, interessante kurser og sjove oplevelser for børn, unge, voksne og ældre. Her skabes forbindelser mellem kunsthåndværkere, kunstnere, kreative folk inden for håndværk og håndarbejde med gæster fra hele Danmark – og dette event giver nyt liv til byens rum og kulturinstitutioner.

Hvad er FMCD?

Folkemødet Maribo Craft Days (FMCD) er meget mere end et traditionelt folkemøde. Det er en festival, hvor  håndværk, håndarbejde og kreative processer danner rammen for samtaler, fælles kreativitet, fordybelse og oplevelser. Med udgangspunkt i craft, håndværk og kunsthåndværk, design, kunst og craftpsykologi, bæredygtighed og fællesskaber inviteres der til en uge fyldt med aktiviteter i øjenhøjde. 

FMCD samler en meget bred vifte af aktører og finder sted over hele byen – fra Maribo Bibliotek og Maribo Domkirke til butikker, campingpladsen, byens mange museer, de mange specialbutikker, hoteller, udstillingssteder og lokale værksteder.

Folkemødet Maribo Craft Days er mødestedet for alle craft interesserede.   

I uge 41 inviterer vi alle – børn, unge, voksne og ældre, uanset køn og baggrund til at deltage i Maribo Craft Days. Vi byder på events og oplevelser i samarbejde med bl.a.:

Skoler og uddannelser: CELF, FGU, Ungdomsskolen, Folkeskolen, Den Internationale Folkeskole, Efterskolerne og Gymnasiet deltager med elever i kreative workshops og udstillinger.

Sociale og kulturelle fællesskaber: Headspace, Lollands 3 Værksteder & Familieringen, samt Internationale Community og kreative foreninger skaber trygge og åbne rum for nye møder.

Lokale kunstnere, craft udøvere og kunsthåndværkere: I samarbejde med Visit Lolland-Falster, gallerierne og Maribo Handel & Erhverv inviterer vi til workshops, udstillinger og interaktive værksteder.

Forskning og psykologi: Deltag i talks og pop-up events om Craft Psykologi med bl.a.  Instituttet for Krop & Kreativitet – hvor vi går på opdagelse i forbindelsen mellem hænder, hjerne og trivsel.

Hele byen omdannes til et summende / vibrerende / kreativt værksted i uge 41.

FMCD er ikke kun placeret ét sted – dette event breder sig i hele Maribo. Et tæt samarbejder på tværs af lokale foreninger, biblioteker, kirker, overnatningssteder og butikker deltager hele byen i det alsidige program.

Vores “De Gamle Huse”, Bunkersmuseet, Minibyen og  Museumsbanen inddrages. Besøg den smukke  Maribo Domkirke, som er med hvert år, med en  særlig  udstilling af  Quilts, ikke at forglemme vores alles sammen Skovtrold “Frie Vilje” og galvmaleriet “Marie”  på torvet er alle med til at forandrer både indendørs og udendørs arealer til levende rum for kreativ udfoldelse    

Hvorfor skal du deltage?

FMCD er for dig, der…

  • søger spændende craft  oplevelser 
  • vil opleve kunsthåndværk, design, fordybelse og kreativitet på nye måder
  • er del af et fællesskab, en skole eller en forening og vil bidrage aktivt
  • har en butik eller et værksted og vil være en del af et større eventyr
  • brænder for lokalt engagement og bæredygtighed

 

Deltag – som aktiv aktør eller samarbejdspartner

FMCD skabes i fællesskab. Har du en god idé, et værksted, en butik eller bare lyst til at være med, er du velkommen til at kontakte os. Vi tager imod både små og store bidrag med åbne arme og rum. Uanset om du er kunstner, skolelærer, pensionist, pædagog, butiksejer eller noget helt andet – så skaber vi gerne plads til dig i uge 41.

Glæd dig til en uge fyldt med sanselige, kreative og sociale oplevelser i Maribo.

Folkemødet Maribo Craft Days er et mødested – et fællesskab – og en platform for nytænkning. Vi inviterer dig til at deltage aktivt i at skabe fremtidens kreative Lolland.

Følg med her på siden for program, tilmelding og nyheder – og sæt kryds i kalenderen i uge 41.