Om MCD

Vi ses hvert år i Kloster- og Domkirkebyen Maribo, der ligger smukt ned mod Søndersøen.

Maribo er trods sin liden størrelse, beriget med flere specialbutikker, heriblandt bagere, guldsmede, gallerier og håndarbejds butikker.


Siden starten i 2019 er Maribo midtpunkt for MariboCraftDays i uge 41.

Maribo fyldes med et væld af aktiviteter, lige fra udstillinger, workshops og kurser til debatter og foredrag.

Et bredt spekter af aktører viser og sælger af deres værker.

Hele byen summer af craft, for alle i alle aldre.

Genbrug med et nyt touch, inden for beklædning er et nyt islæt i 2024.

Derudover kan nævnes at specielt torvet, kommer til at summe af håndværksfagene.

Et folkemøde skabt i et spændende bredt samarbejde med bl.a. offentlige institutioner, kreative foreninger, håndværkerforeningen, handelslivet, turistattraktioner, Maribo Domkirke og overnatningssteder samt Visit Lolland Falster.

Overalt, hvor det er muligt, er der aktivitet i løbet af ugen, med inspiration til alle aldre.

Find de små kreative oaser til fri afbenyttelse, gå en tur i Bangs Have og find Thomas Dambo`s skovtrold “Frie Vilje”, nyd udsigten over Søndesø.

En guidet tur med Maribos skønne Vægtere, kan varmt anbefales, turen går højst sandsynlig forbi statuen af Kaj Munk og Kloster Ruinerne.

Maribo rummer flere seværdige Museer, som absolut er et besøg værd.